Kritikken af TotalEnergies kommer blandt andet fra ngo’en Reclaim Finance, hvor kampagnekoordinator Antoine Bouhey mener, at TotalEnergies investerer for lidt i grøn omstilling.
– Når de investerer 1 euro i vedvarende energi, investerer de samtidig 2,5 euro i olie og gas. Så de er totalt på vildspor, siger Antoine Bouhey.
Kom med til Totals generalforsamling i Paris og hør mere om de ‘sorte’ pensionspenge i DR’s klima- og naturprogram ‘Jorden kalder’ i aften klokken 18 på DR1 eller lige nu på DRTV:
TotalEnergies producerede sidste år omkring 900 millioner tønder olie og gas og forventer et lignende niveau i år.
Verden har ellers brug for at udlede mindre CO2 – som især kommer fra brugen af fossile brændsler som olie og gas – for at undgå for store temperaturstigninger og de medfølgende klimaproblemer.